Her kan man følge vores byggeprojekt sammen med Huscompagniet fra byggemodning til indflytning. Vi bygger et 11/2 plans Murermesterhus på 200 m2 med trempel og murede frontspids. Jeg har valgt at lave denne blog for at kunne kigge tilbage på processen, samt at kunne dele de erfaringer vi har gjort med andre nybyggere. Jeg har selv fået meget glæde af at kigge i andre byggeblogs de sidste mange måneder. I er velkomne til at byde ind med kommentarer og gode ideer.
I morges, da jeg kom til grunden, var element håndværkerne allerede i gang med at sætte elementer på første salen. Det var lidt svært at kommunikere med dem, da de talte polsk.
Nu begynder det at ligne noget. Stilladset omkring huset giver nu god mening, Det store hul ned til hallen, har nu et fint stillads midt i. Der var en chauffør med en stor kran på plads til at flytte overliggerene på plads over vinduerne på første sal.
Tanja og jeg havde diskuteret vinduernes størrelse i stueetagen. Tanja synes at hullerne i væggen så lidt for kvadratiske ud i forhold til den aftalte størrelse. Jeg mente at det blev rettet med noget skum når de blev monteret! Vinduer vi har valgt er af Dannebrogs typen, altså et noget mere rektangulær end kvadratisk udtryk. Efter at havde taget et par billeder, ringe jeg til vores bygningskonstruktør hos HC, Martin Jeppesen, som også lige var blevet klar over problemet. Satans... Jeg måtte give hende ret :)
Det viser sig at de elementbyggere som arbejder for HC havde sat overliggeren på alle vinduerne i stueetagen 20 cm for lavt! Så nu er de igang med at flytte alle overliggere op, der er vist nogen som skal arbejde lidt over i weekenden.
Fejl kan ske, I min bog, er det evnen til at løse fejlen som er vigtigst.
Godkendt tegning af vinduerne.
Huset skyder i vejret - lige et glimt af kranen til overliggerne.
Porebetonen til rum inddelingen ligger klar.
Her er hullet til hallen dækket med et stillads nedefra.
Her er det Rebeccas værelse der tager form.
Noahs værelse.
Kæmpe hul i soveværelset! Det er vidst her at rør til luftudskiftningen kommer ned til stuenetagen?
I dag var jeg forbi byggeriet, der var 2 håndværkere igang på top dækket, det der skal blive til gulvet på førstesalen. Nu er det muligt at danne sig en ide omkring hvordan rummene virker. De små huller i loftet er hvor der skal sættes rør ind til Airtjek bolig ventilation. Nedenfor er en beskrivelse på hvordan det virker. Denne tekst er lånt direkte fra airtjek.
Sådan virker et varme genvinding system.
Link www.airtjek.dk/images/saadan/hus.swf
Den friske luft bliver ført ind gennem varmegenvindingsaggregatet (1), hvor den inde i modstrømsvekslerens lameller bliver opvarmet af fraluften, der bliver suget ud fra huset via udsugningsventilerne (blå cirkler). Den "brugte" luft kastes ud af taghætten (grøn), efter den har passeret gennem modstrømsveksleren.
Inde i huset føres den opvarmede, friske luft rundt via et rørsystem og blæses ind gennem indblæsningsventilerne (rød cirkel). På rørsystemet er monteret lyddæmpning (brun firkant med node) for at modvirke støj, og for at lyden ikke transporteres fra værelse til værelse og diverse lyde fra badeværelset til andre rum.
Selve aggregatet samt rørene monteres i loftsrummet og det eneste synlige tegn på, at der er installeret et ventilationsanlæg, er de diskrete indblæsnings og udsugningsventiler, der ses i loftet. Dog kan vælges
væghængt anlæg i eks. bryggers.
Anlægget styres fra et kontrolpanel (eks.: Nilan), der med sine blot 15x6 cm ligeledes er meget diskret og let at betjene. Fås i hvid og sort.
I aggregatet er der som standard monteret støvfiltre. Derudover er det muligt at installeret pollenfiltre, som kan mindske gener for allergikere.
Ved at installere et ventilationsanlæg opnås et bedre og sundere indeklima, og det er ikke længere nødvendigt at åbne vinduerne for at lufte ud de anbefalede antal gange, idet anlægget sørger for kontinuerlig udluftning.
Ligeledes opnås en bedre varmeøkonomi da varmetabet minimeres kraftigt, hvis man plejer at lufte meget ud.
Gæste badeværelset
"panik" rummet alias Jess kontor.
Køkken.
Stuen.
Køkken ved emhætte.
Bryggers
Bryggers imod køkken.
Håndværkere arbejdere på dækket.
Her er hullet til hvor vi skal have trappe til 1. sal.
Så begynder der at ske ting og sager over jorden på Gammel Frederiksborgvej.
I mandags blev de entreprenører fra HC som stod for fundament og jordvarme færdige. Jeg må sige at jeg er stolt over resultatet, der er endda ryddet pænt op på grunden. I dag onsdag, var vi alle forbi grunden igen, Nu er det muligt at se i virkeligheden, hvad vi kun har set på tegninger. Det er en sær fornemmelse at gå rundt midt i sin tegning.
På bare to dage har element håndværkerne stort set sat alle vægge i stueetagen. Ifølge planen skal de være færdige i denne uge med stueetagen. I næste uge er det så 1. salen der skal sættes op med elementer. Nedenfor har jeg indsat et par billeder fra i dag.
Her er det frontspidsen der tager form.
Køk/alrum med havedør ud til carporten. Man kan ane skurvognen i det fjerne.
Huset set fra øst imod vest. Stillads er til elementer på 1. sal.
Så kom dagen hvor alt fundament arbejde er slut.
Det har været en ordentlig omgang. Lige fra at der blev støbt betonsøjler ned i jorden, til de store armeringskasser, er der blevet arbejdet uafbrudt på fundamentet. Jeg har været forbi byggepladsen stort set hver dag, efter aflevering af ungerne i skole for at få et blik, lidt foto samt en snak med sjakket omkring byggeriet. Jeg må sige, at de alle har været yderst informative, omkring hvad der skulle ske og hvornår. Fedt at se mennesker der faktisk går op i deres arbejde. Der er både blevet støbt fundament, lavet omfangsdræn samt gravet jordvarme slanger ned. Det viste sig, at den entreprenør som havde lavet kloakken ind til grunden, ikke havde lavet en tegninger præcis hvor de havde gravet kloak, strøm og vand ned. Derfor måtte HC's folk grave lidt efter de forskellige ledninger, det lykkes dog, og nu er der etableret skelbrønde samt sandfang.
Efter der var blevet banket sand op inden i fundamentet, skulle der ligges isolerende polystyren plader (Sundolit) . Der blev lagt 2 lag. Sidst vi byggede,(2002/3) brugte man hvide plader. I dag bruger man sorte plader. De skulle være 20% mere isolerende end hvide plader. Der sker åbenbart lidt udvikling på 10-11 år inden for byggeriet. Dækket (betonpladen) bestå af armeret beton. Uarmerede plader undgås ved terrændæk på grund af tæthedskrav (Radon). Betonpladen fungerer som svømmende plade på underlag af polystyren isolering (Sundolit).
Typisk tværsnit i betonplade, bemærk armeringsplacering i underside plade. Underside beton dæklag afhænger af miljøklasse.
Nedenfor er sjakket ved at lægge metal stænger for at holde på gulvarme slangerne. De blå striber som er malet på de sorte Sundolit plader, er lavet for at vise hvor væggene skal stå. Så lægges gulvarme slangerne helt perfekt.
Fordybningen er til at trække gulvarme slangerne i under gulvet.
Her kan man se første lag af sundolit plader lagt på sandpuden.
De orange rør er afløb fra badeværelse, bryggers og køkken.
Der er også blevet gravet en del på selve grunden. Der skulle laves kloak, både til huset, men også til regnvand. Vi har et 2-kanals system, hvor regnvand også ledes væk fra grunden.
Her er skelbrønden. De røde rør er et tomrør som der er lagt helt ind til huset.
Da vi har måtte lavet en del ekstrafundering, grundet jordens beskaffenhed, har vi fået et selvbærende dæk. Her skal der en del armerings net til.
Efter at der er lagt Sundolit plader, skal der armeres. Vi har dobbelt lag armeringsnet, da vi har selvbærende fundament. Nogen steder endda i tre lag.
Gulvvarme slanger fordelt i de noder de skal ligge i.
Mine fødder oven på tre lags armeringsnet.
Nedenfor en lille video, hvor man kan se gulvvarme slangerne og armeringen.
Her føres jordvarmen ind i huset. El og vand kommer ind samme sted.
Her er det brusekabinen. Der bliver ikke støbt her i første omgang.
I dag kom jeg forbi grunden, nu var dækket støbt, jordvarmen lagt og de var ved at ligge omfangsdrænet. Da grunden ligger lavt har vi en del fugt i jorden. For at undgå fugt i fundamentet, lægges der et dræn omkring huset som ender i regnvands kloakken. Fugtig undergrund er både en forbandelse og en fordel. Problemet med at dræne evt. vand er løst. Fordelen er, at jordvarme virker ved at regnvand trækker varme ned i jorden. Da vores jord er naturlig fugtig, giver det lidt ekstra krudt til jordvarme slangerne.
Fundamentet støbt færdigt
Dette kommer til at blive en del af teknikskabet.
Omfangsdræn
Omfangsdræn.
Her graves der jordvarme ned.
Start næste uge kommer de og sliber fundamentet og så er det tid tid til at rejse Porebeton elementerne :) Lige nu er projektet ON TRACK !!
Vi har fået denne tidsplan fra HC. Det er et skønnet forløb.
