onsdag den 4. november 2015

Overtagelsen af huset.

Denne dag havde vi set frem til i omkring et års tid. Vi har boet i lejet sommerhus alle 5 og er godt trætte af fugt, kulde og meget lidt plads.

Vi havde fået en afleveringsdato der hed d. 28 oktober. Den fik vi allerede lang tid før at byggeriet gik igang. Vi har oplevet at der arbejdes uafbrudt på huset hele tiden, dog var der 3-4 uger i sommer, hvor der ikke skete andet end at der stod en blæser og tørrede huset ud.

Vi havde, som tidligere nævnt, en for-aflevering med byggelederen fra HC, hvor vi gennemgik huset for fejl og mangler. Det skete fredagen før vi skulle overtage. Så HC havde kun 2 1/2 dag til at udbedre fejl og mangler.

Desværre viser det sig at det ikke er nok tid. Da vi kommer kl. 12:00 d. 28 oktober møder vi flisemureren på vej ud af døren, han havde lige muret fliser op omkring badekaret. Der gik omkring 8 håndværkere rundt i huset og fugede, murede, og rettede fejl. Samtidigt havde vores bank ikke igang sat overførelsen af betaling for huset som aftalt. Det betød at vi ikke kunne få nøglen samme dag! Vi måtte tage en overnatning hos svigerforældrene :( Den negative smiley henviser her til det faktum at vi ikke fik huset d. 28 oktober.

Næste dag var pengene overført, men der gik stadig håndværkere rundt. Det viste sig, at da de satte trappen op for et på måneder siden, havde de boret igennem et el kabel og et antenne kabel. Det betød at når vi tændte for lyset, gik HPFI anlægget. Det var skidt kl. 19:00 en fredag! Vi havde intet lys og intet strøm på køleskab eller fryser. Lasse fra HC fik kontakt til Uggerly, som sendte en noget træt elektriker fra midtsjælland op til os for at fejlsøge. Han fandt kablet og lagde det død så vi kunne få strøm. Dagen efter kom Uggerly igen . Denne gang for at hakke væggen op i stuen for at tage strømmen fra en stikkontakt på den anden side af væggen. Denne gav liv til det stik der ikke virkede. Desværre er TV stikket til stuen også dødt. Der er mere end 40 dB tab på kablet, det betyder at der ikke kan kanalsøges med success, samt at der er pixelering på en del kanaler. Det bliver straks mere kompliceret for Uggerly at fixe. Rummet hvor det defekte antennekabel ligger er midt i huset og Uggerly lægger selvfølgelig ikke antennekabler i rør! Den slags koster vist nok ekstra. Vi afventer nu at Uggerly vender tilbage for at lave det ødelagte antennekabel. Jeg tænker at de skal fræse væggen op fra garderoberummet hen over trappen og ind i Harry Potter rummet....

Køkkenet.
Vi havde bestilt de fine og meget dyre Leandia bordplader til køkkenet. For at alt skulle passe havde vi som aftalt med HTH sendt den præcise kogeplade model til dem, så de kunne skære ud i pladen. Da vi installerede kogesektionen, syntes jeg at der var noget galt. Den passede ikke i hullet.
Jeg tog fat i HTH som bekræftede at jeg havde sendt den korrekte model til dem, men de havde ikke tjekket tegningerne hos producenten. De havde skåret ud til en planlimet kogesektion, men vi har købt en en model med facet, fordi HTH fortalte os at man ikke kan lave planlimning i et VH-7 køkken! Resultatet bliver, at HTH kommer med en ny bordplade, som de ligger på i stedet. Samtidigt skal de skifte bordplade i bryggers, da den er ridset, samt sætte den sidste låge på fryseren. Der mangler stadig at blive skiftet 2 gulvbrædder, som der er et mismatch mellem farverne. Gulvmangen kommer i december. Vi mangler stadigt at få maleren til at reparerer de huller vi har i stuevæggen, samt skifte den ene plade på cicsternen.. De har vendt den på hovedet!?!

2 af havedørene var også monteret skævt, her kom håndværkerne i går for at rette dette. Igen skal maleren forbi for at rette.

Alt i alt har det været en meget rodet aflevering, dels på grund af banken, men også på grund af de mange små fejl som HC ikke havde noget at rette inden overtagelse.

Vi har nu også fået gardiner monteret samt haft elektriker på for at installere de hvidevare vi selv havde med samt udendørs lamperne.
Der er også med meget bøvl installeret Yousee kabel tv og Inernet. Det lykkes mig at få Yousee til at indse at vi godt kunne kobles til kabelnettet. Det krævede at jeg talte med et par supervisors hos Yousee, som endelig koblede mig videre til deres driftsafdeling. Jeg fik talt med teknikeren som køre i vores område, han kom forbi tjekkede fordelerskabet, monteret vores kabel og vupti, så er der TV og 300/60 Mbit Internet. Vi dropper TV pakken, lige så snart Yousee ikke kræver en TV pakke for at få Internet. Det skulle ske i starten af 2016.

Vi er nu flyttet ind i huset og er meget glade for resultatet. Vi synes at huset er meget stort efter at have boet på små 80-100 m2 i et års tid.

Der er også landet 11 paller med sandstensfliser, som skal ligges. Lige nu slæber vi grus ind i bilen og huset. Så fliserne er en stor forbedring. Det er det næste projekt.

Vi har fået udendørs LED lys på huset.

Brusekabine første sal. 

Stue

Tanja betragter køkkenet.

Hall. 



Gæste badeværelse






Endelig er der kommet badekar. 


Der fuges på livet løs. 

Vores nymalede væg er blevet hakket op for at lave strøm :(
En stærk Internet forbindelse! 


Mere udendørs lys. Hver lampe har 2 x 3w LED
Opmåling og afsætning af endelig flisehøjde.


Sandstens trappetrin

11 paller fliser venter på at blive lagt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar