søndag den 21. august 2016

Haven er er ved at komme på plads.

Sommeren synger på sidste vers. Vi har nået en masse i haven hen over foråret og sommeren.

Vi startede sidste år med at lægge Sandstone fliserne, vi blev dog stoppet af det dårlige vejr, så det træk noget ud.

Vi har nu fået lavet indkørslen færdig. Vi har lagt ærtesten hele vejen ned til vendepladsen. Da vi har en meget lang indkørsel, valgte vi denne løsning grundet dræning og fordi vi har noget af vores jordvarme anlæg liggende her. Vi har lavet kanter med Sandsten brosten. Vi har plantet bøgehæk hele vejen rundt om grunden, der er omkring 900 hækplanter i alt. Desværre er ca. 300 af planterne døde. Vi har plantet alt efterforskrifterne samt vandet grundigt. Vi har talt med planteskolen som havde givet gro garanti. Der kommer så 300 nye planter U/B i løbet af Oktober som så skal plantes... igen.

Da vores græsplæne ikke er så stor, valgte vi at ligge rullegræs på istedet for at så. Vi bestilte 240 m2 rullegræs hos Amager Rullegræs, som absolut var de billigste med levering og selve rullerne. Der var noget af et forarbejde før vi kunne lægge græsset. Først skulle vi fræse hele haven et par gange. Dernæst skulle vi have en stenrive på som slår alle knolde i stykker og river småsten sammen. Jorden får en overflade der minder lidt om kassegrums. Så var det bare at rulle græsset på. Desværre fik vi knald godt vejr de næste 4 uger efter vi lagde plænen, så vi har vandet og vandet.... Men det gik godt og det dårlige vejr denne sommer har virkeligt givet masser af vand til haven.

Vi har også plantet til efter vores haveplan, denne kan man se andetsteds i denne blog. Vi fik for efterhånden et par år siden en havearkitekt til at tegne vores have med hvilke fliser og planter der ville virke bedst efter størrelsen, husets udtryk og udformningen på grunden. Jeg må sige at vi har ramt arkitektens idégrundlag ret præcist. Der er plantet så mange stauder at jeg helt har glemt alle de mærkelige navne som de har. Mange af planterne skulle planteskolen bestille hjem, da det ikke er nogen arter de sælger hver dag. Heldigvis fandt vi forhandlere som kun solgte stauder online bl.a. www.staudemarken.dk og http://staudestedet.dk/ .

Haven er nu en god blanding af stauder, surbundsplanter, frugttræer, nytteplanter og en lille urtehave i pallerammer. Den er godt på vej.

Vi mangler stadig at lave et skur, pergola samt en carport. Vi mangler også et forband af brosten mellem indkørslen og det kommende skur.




Her er vi igang med at fræse.

jorden er klar. Nu skal der rulles græs.

Det er sjovt at se forandringen.

Tanja ruller.

Bom! Så er der græs på. 


Rullerne er meget tunge! 

Græsplænen efter et par måneder. De mærke pletter er Smillas tilskud til haven :(

På sigt vokser hele bedet til i stauder. 

Vi har lagt perlegrus på dennes side. Vi har plantet gulerødder, ærter samt diverse fra Føtex frø kampagne, 

Flere stauder på forsiden af huset. 


Sandsten har nuance forskelle, det kan vi godt lide. Elsker duften af lavendel.

I det store mellemrum mellem de store fliser skal vi til efteråret plante stjernemos.

Mere lavendel.






Her skal vi lave en carport.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar